Historie og filosofi

Gøglerproduktionsskolen startede i 1989 som et kommunalt finansieret projekt (under navnet Gøglerskolen).

Vi var en samling tidligere projektmagere, gøglere, socialarbejdere og håndværkere, der i mange forskellige sammenhænge havde oplevet, hvordan gøgl, teater, kreativitet, håndværk, krop og bevægelse kunne flytte mennesker personligt, give dem større livsglæde og inspirere dem i deres valg på "livets store teaterscene".

I starten var Gøglerskolen et kommunalt projekt, baseret på en samfinansiering mellem social-, beskæftigelses- og kulturforvaltning. Dette er vi ikke mere, men det giver alligevel et godt billede på, hvordan vi tænker, og hvor bredt vi definerer vores arbejde.

Fra den gamle gøglerkultur har vi filosofisk især forsøgt at videregive traditionens store grad af selvhjulpethed: "Tag ansvar for dit eget liv", "brug din fantasi", "stir dig blind på livets muligheder", "lav det, du brænder for".

I den daglige undervisning trækker vi på Teater og artist-linjen på teknikker fra bl.a. "Comedia del Arte", cirkus, gadegøgl, artisteri, Dario Fo og det folkelige teater.

På Idé- og tekstillinjen, Cafe-linjen, Træ- og pedel-linjen og Kontor-linjen trækker vi på alt fra stolte håndværkertraditioner til moderne teknik og innovation. 

Fra 1993 og op til 2003 har skolens hovedaktivitet været en daghøjskole og en stor "FUU-butik" (elever på "den frie ungdomsuddannelse").

I 2003 blev vi så en produktionsskole.

Vores gamle "projektmager-identitet" har ikke fornægtet sig gennem årene, og siden 1994 har vi sideløbende startet mange nye projekter, som er afledt af eller er en fast del af skolen. Vi nævner i flæng: "Gøglernes booking", "Klovne- og Artistskolen", "Fremtidsguiden" (kursus for kvinder mellem 40 og 60 inden for HK-området), "Carpe Diem" (socialt aktiveringsprojekt i samarbejde med Århus Kommune), "Kroppens komiske virkemidler" (kursus for økologer), "Humor og Helbred" (udviklingsprojekt for hospitals-clowning), "Narren" (gadeteaterfestival i samarbejde med Kulturhus Århus), "Det Blå Hus" (træningssal og cabaretscene for gamle elever i samarbejde med professionelle gøgler- og teatergrupper), "Gårdmand Grøn" (et affaldssorterings- og beskæftigelsesprojekt drevet i samarbejde med Århus Kommune, Den Grønne Jobpulje og 12 boligforeninger)
og "Senior Kompetencer" (kursus for seniorer, i samarbejde med HK, Købmandsskolen, Bilka, Århus City Forening og Arbejdsformidlingen.)

En del af disse aktiviteter drives i dag som indtægtsdækket virksomhed. Andre har skilt sig ud fra skolen og drives af en helt selvstændig forening, "Foreningen Gøglerskolen", i egne lokaler. 

Skolen har helt fra start gjort meget ud af råd og vejledning.

Vi har hele tiden været bevidst om, at skolens primære "vare" er selvudvikling, idet der kun er en lille del af vores elever, der har både talent, disciplin og er villige til at betale prisen for en egentlig professionel uddannelse som artister eller skuespillere.

På denne baggrund har vi fra start ment, at det var helt afgørende, at man efter et kursus på skolen havde nogle gode, realistiske og målrettede fremtidsplaner.

Fagligt har det vist sig, at de erfaringer, vi har gjort på vores gøglerkurser inden for selvudvikling, har kunnet anvendes i utallige sammenhænge. Faktisk mener vi, at krop, leg og latter burde indgå naturligt i alle sociale relationer. Herunder ikke mindst inden for arbejdsliv og uddannelse.

Man kunne se krop, leg, og latter som en del af det moderne bæredygtighedsbegreb. Hvilket man ser lanceret blandt andet inden for erhvervslivets tænketanke af folk som Jesper Bove Nielsen fra Københavns Handelshøjskole og Rolf Jensen fra Fremtids Forsknings Instituttet, der begge forbinder begrebet "leg" tæt med begrebet "omstillingsparathed".

Dette "nye" bæredygtighedsbegreb er på ingen måde nyt, men noget vi dybest set alle ved. Andre kulturer kan have utrolig svært ved at forstå, hvordan vi overhovedet er i stand til at skelne mellem "hoved og krop" eller "krop og sjæl". Blandt naturfolk giver det simpelthen ikke mening, idet tingene i disse kulturer hænger uløseligt sammen. Det nye ligger i prioriteringen.

Vil vi prioritere kroppen, legebarnet og det gode humør?

Erhvervslivet og den offentlige forvaltning skriger i disse år på "hårde kvalifikationer", dvs. noget, der kan måles og vejes. Imidlertid ser man ofte, at medarbejdere, der er klædt på til op over begge ører med hårde kvalifikationer, ikke nødvendigvis har det afgørende "punch" i deres daglige arbejde. Man ser overkvalificerede mennesker, der ikke kan få arbejde - eller kommer i arbejde, men ikke kan klare arbejdspresset. På Gøglerskolen har vi set disse mennesker komme ned til os og få gang i krop og fantasi, hvorefter de går ud og skaffer sig et job, får nyt mod til at vende tilbage til deres fag eller på anden måde får mod på livet.

Men hvad er det så krop, leg og latter gør godt for?

Sagt lidt højstemt kan man om kroppen sige, at den er sjælens hylster og derfor er en helt fundamental forudsætning for, at sjælen kan have det godt.
Ofte går vi rundt med traumatiske oplevelser og nederlag, der har sat sig i krop og kropsholdning - men som det er muligt at gå ind og løse op for. Eller også har vi slet og ret misvedligeholdt vores krop. Denne misvedligeholdelse, der sidder i vores krop, er negativ energi, og den går ind og blokerer for den måde, vi møder verden på. Vi bliver forbeholdne og uengagerede. Helt tydeligt kan man se det hos børn, der starter i skolen og pludselig skal sidde stille i timevis. De bliver rastløse, irritable og i værste fald destruktive. Når der så ringes til frikvarter, er forløsningen åbenbar for enhver. Børnene vælter ud på legepladsen, og glæden over kroppens befrielse er til at få øje på.

For mange voksne er kroppens og hermed fantasiens og livsglædens apati desværre nærmest blevet en slags naturlig tilstand. Kroppens velbefindende betyder uendelig meget for vores generelle velbefindende, men derudover også utrolig meget for vores kommunikation. Vores kropssprog er i de afgørende situationer vigtigere end det talte ord. Udstråler din krop og gestik lukkethed, surhed eller aggression, er det praktisk talt ligegyldigt, hvad der kommer ud af din mund. Tor Nørretranders fremfører i sin bog "Mærk Verden" at 90% af al kommunikation er nonverbal. Det er jo tankevækkende, når vi lever i en kultur, der er så rig på ord og ofte så fattig på kropssprog.

Hvor kommer humoren og latteren så ind i billedet?

Ja, grundlæggende er latteren og smilet et signal til omverdenen om, at vi er venligtsindede. Dette gælder i alle menneskelige kulturer. Derudover er latteren et unikt middel til at forløse vores usikkerhed, sorg og smerte. Komedie og tragedie er uløseligt forbundne.
Ofte griner vi over at se andre blive slået til lirekassemænd, få skældud af konen, kæmpe med en manchetknap eller få et los bag i. Dybest set griner vi af os selv, fordi det er situationer, vi kender eller er bange for. Humor er således et unikt kommunikationsmiddel, idet man med humoren og latteren kan fortælle en ubehagelig sandhed, der ellers ville være svær at få sagt. Narrens grundlæggende trick er, at han kan sige sandheder om magthaverne, fordi han ser så dum ud - eller er det bare noget han spiller? Klovnen kan tillade sig at trække bukserne ned på publikum, fordi han først har trukket bukserne ned på sig selv!

Krop og latter er tæt forbundet med begrebet leg. Det legende menneske er ikke "det rene pjat", som man nogle gange ser det i forskellige afarter, når voksne forsøger at lege uden at have fundet ind til "det sande legebarn".
Når jeg her taler om begrebet leg, mener jeg den form for leg, man ser hos børn, der er fuldstændig opslugt i et lege-univers. Her ser man 100% engagement og 100% nysgerrighed og udholdenhed, nært beslægtet med engagementet hos kunstnere, idrætsstjerner og videnskabsmænd. Man skal ikke tage fejl. Legen er ikke kun kaos og fri improvisation. Legen er lige så meget orden og disciplin. En orden og disciplin, som barnet selv definerer. I den engagerede leg finder man latter og kropslighed, der kan berige vores voksentilværelse i næsten alle aspekter.

Det er med udgangspunkt i legens univers, at kunstarter som teater, cirkus, dans og musik er opstået. Og det er med udgangspunkt i lege, teater, cirkus, danse- og musikteknikker, at vi på Gøglerproduktionsskolen forsøger at hjælpe vores elever og kursister til at finde ind til latter, kropslighed og det hele menneske.