|
95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Produktionsskolerne har fået en udfordring af de store.
Svaret er altså, at stort set alle unge skal gennem en
uddannelse, men hvad er spørgsmålet?
Spørgsmålet kunne være ”hvordan kan vi lave en uddannelse,
der er attraktiv for alle?” Det handler altså om succes, og
det fordrer en positiv indstilling. Udsagnet rummer to
spørgsmål. Set fra ledelsens og medarbejdernes side handler
det om en attraktiv arbejdsplads, set fra elevernes om en
attraktiv uddannelse. De to sider hænger uløseligt sammen,
for en glad arbejdsplads fremmer en glad undervisning og
giver energi til læreprocesserne. Der skal skabes en
synkronicitet mellem lærere og elever. Læreren er rollemodel
og læreren skal kunne lytte til eleverne og få dem i tale.
Hvilke læringsforudsætninger møder de unge med både på et
fagligt og et personligt plan? Men samtidig skal læreren
have autoritet til at fremhæve det værdifulde i en faglig
tradition, men læreren skal ikke være autoritær.
Det er lagt op til en differentieret undervisning.
Produktionsskolerne rummer tre meget forskellige
grupperinger af unge:
• Unge med en negativ social arv.
• Unge med en baggrund i skolens 9. og 10. klasse.
• Unge med en studentereksamen.
Det er tre forskellige målsætninger. Den første gruppe skal
have ekstra støtte og personlig udvikling, som middel til og
led i en faglig uddannelse. Den anden gruppe skal møde et
højt fagligt indhold, god undervisning og gode
praktikpladser, og den sidste gruppe med studenterne, som er
en gruppe af solister og meningsforhandlere, skal have
individuel tilpasset undervisning. Samtidig skal der skabe
mulighed for bevægelse mellem niveauerne.
Inddrager vi nu Bjørgens læringshierarki (Bjørgen I: Det
amputerede og det fuldstendige læringsbegreb. Norsk
Pædagogisk Tidsskrift nr. 1, 1992), kan alle tre grupper
modtage læring, men på forskelligt niveau. Mødet med de unge
med en negativ social arv handler meget om adfærdsformning
sideløbende med en faglig tilegnelse. Læring som instruktion
vil fylde mere i den mellemste gruppe, mens studenterne, med
deres individualitet skal udfordres højt i
læringshierarkiet. Her handler det om selvstændigt
læringsarbejde alene og sammen med andre. Og den højeste
form for læring er den selvinitierede skabende læring. Det
er kreativitet, og når kreativiteten foldes ud i en
organisation, kaldes det for innovation.
Der eksisterer altså en gradient fra styret til mindre
styret undervisning, fra instruktion til skabende
konstruktion. Mere præcist er der tale om en afgørende
kvalitetsforskel, for hvordan styrer læreren en kreativ
udvikling? Svaret er rammestyring, for helt frie rammer,
eller den individualisme, som skal tøjres i
studentergruppen, er hæmmende for kreativitet.
Konklusioner:
• Produktionsskolerne skal være innovative, hvis de skal
løse den store udfordring, de har fået, for den fordrer
nytænkning.
• Produktionsskolerne skal skabe rum og tid til refleksion
og eksperimenter.
• Der skal skabes et meningsfyldt møde mellem de unge og en
faglige tradition i bevægelse. Her kan man navigere i
usikkert farvand med en didaktisk relationstænkning, som kan
håndtere kompleksitet (Hiim H og Hippe E: Læring gennem
oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal, 1997; Fredens
K: Mennesket i hjernen, en grundbog i neuropædagogik.
Academica, 2006 (kan anbefales til den ”svage gruppe”)
• Hjernen er ikke en passiv modtager af information, men et
meningsskabende system. Der skal arbejdes med et
komplementært forhold mellem hjernens langsomme og hurtige
system. Det langsomme system giver retning og det hurtige
tillægger værdi. Tilsammen opstår der betydning og mening (Gladwell
M: Blink. The power of thinking without thinking. Penguin
Books, 2005).
• Alle eleverne skal have udviklet et mindset, der kan se
muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Den ”svage” gruppe
skal have erstattet et fastlåst mindset med et voksende
mindset, de andre to grupper skal have styrket det voksende
mindset, når målet er kreativitet (Dweck CS: Mindset. The
new psychology of succes. How we can learn to fulfill our
potential, Ballentine Books, New York, 2006).
• Faglighed er ikke et mål men et middel til kreativitet.
Skolen skal evalueres på kreativitet, og det kræver et
udviklingsarbejde og en nytænkning, hvor gamle begreber
forsvinder og nye dukker op. Kompleksitet vil blive et
nøglebegreb. Teori og praksis vil blive ligestillede, for
ellers er der ikke tale om kompleksitet, og så sætter der
fokus på tre komplementære kompetencer for kreativitet og
innovativ adfærd: læring gennem oplevelse, handling og
forståelse (Fredens K: Lup på lederhjernen. Ledelse med
mindst anstrengelse. Academica, 2009).
Kjeld Fredens er hjerneforsker og læge. Han har været
lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet,
seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklingschef ved
Vejlefjord Neurocenter og vismand i Kompetencerådet.
|
