Hvem kan deltage?
Gøglerproduktionsskolen er et tilbud om et undervisningsforløb baseret på praktisk arbejde og produktion, til unge under 25 år. Man kan gå på skolen hvis man endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse, eller hvis man har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Opholdet på Gøglerskolen er ikke formelt kompetencegivende.
Tal eventuelt med din sagsbehandler og/eller ungdomsvejleder, om det er noget for dig. Du skal have en målgruppevurdering fra din Ungdoms-Uddannelses-Vejleder.
Hvornår og hvor længe?
Du bestemmer selv, hvornår du vil begynde, og hvornår du har lært nok – og gerne vil stoppe igen.
Du kan dog højst være tilknyttet Gøglerproduktionsskolen ét år.
Mens du går her, kan du skifte mellem de forskellige linjer og projekter – efter nærmere aftale med holdet og underviserne.
Til gengæld forventer vi, at du deltager aktivt i den tid, du er her. Den daglige mødetid er mellem kl. 8.30 - 15.00.
Hvad med økonomien?
Du får skoleydelse når du går på Gøglerproduktionsskolen.
Ydelsen udgør i 2012:
Hvis du er under 18 år får du brutto 658,- kr. pr. uge.
Hvis du er hjemmeboende og over 18 år får du brutto 849,- kr. pr. uge.
Hvis du er udeboende og over 18 år får du brutto 1.576,- kr. pr. uge.
(Husk: Brutto er før, der trækkes skat!)
Kan jeg få støtte til min transport?![Klik for at gå til HyperCard HyperCard - [Klik for mere info]](/sites/default/files/u3/HyperCard_banner_224x69pix1.png)
Du kan søge om at få rabat på den daglige transport til din skole, hvis du er elev på Gøglerproduktionsskolen.
Du skal gå ind på hjemmesiden www.hypercard.dk og følge anvisningerne.
Er du i tvivl så spørg din vejleder på skolen.